Nana Askov er forfatter, journalist og leder af brand-bureauet Nord Communications, der er specialiseret indenfor autentisk branding og digital storytelling. Hun står bag en række artikler, kronikker og blogs og har blandt andet udgivet bøger hos Forlaget Peoples Press.

AFDELING N – Kampen mod narkobagmænd i Danmark

Jørn Moos blev som ung betjent ansat i den nu nedlagte narkoenhed Afdeling N under Københavns Politi. Det var en tid, hvor narkobekæmpelse havde lav prioritet, og hvor handlen med hash og stoffer eksploderede. Moos fortæller om, hvordan politiarbejdet på ti år gik fra at handle om nogle få morfinister og unge, der røg lidt lommetjald, til pushere og håndkogte kriminelle. Læseren kommer med Jørn Moos ind bag facaden på politigåden, hvor han kæmper for at fange bagmænd, der står bag internationale smuglerringe, som omsætter for millioner på narkomanernes forfald. I bogen tager Jørn Moos læserne med ind til afhøringer, aflytninger og nogle af de første agentsager i danmarkshistorien, mens Afdeling N tager skrappere og skrappere metoder i brug.  AFDELING N er skrevet i samarbejde med journalist og forfatter Nana Askov. Hun udgav i 2017 bogen SMUGLER  – fra hippie til hashbagmand.
Bogen kan bestilles her

SMUGLER – Fra Hippie til Hashbagmand

Sten Lundager har siden 60’erne stået bag indsmugling af mere end 100 ton hash til Danmark og siden kilovis af hårde stoffer i USA. Han har tilbragt en stor del af sit liv i udlandet med at smugle hash ind i Danmark. Blandt andet på Costa del Sol, hvor han havde sin egen cannabisfarmer, levede under falsk identitet og stod for at sende nogle af de første skibe med hash ind til de nordsjællandske kyster. I 1990’erne slettede han alle spor og forsvandt ud af miljøet. I dag 25 år senere er han klar til at stå frem med sin historie. Han er en af danmarkshistoriens første store hashsmuglere. Hans historie begynder blandt hippierne i kendte kollektiver i København, og fortsætter der, hvor hashhandel blev en indbringende forretning med store biler og stofmisbrug. Det er også en personlig fortælling om at være far til en søn, når man hele tiden må forsvinde uden forklaring. Sten Lundagers historie sætter et nyt lys på 1970’erne og 80’erne og hashens vej ind i Danmark.

Nana Askov er uddannet journalist og har arbejdet mere end 15 i nyhedsmedierne heraf 8 år som leder, blandt andet som redaktionschef på Ugebrevet A4 og Avisen.dk. I dag står hun i spidsen for Nord Communications og er desuden moderator, underviser og foredragsholder.

Bogen kan bestilles her