Frygt er ikke fjenden – den er et kompas
Frygt og Hero’s Journey: Når modet starter dér, hvor frygten bor
Frygt er en følelse, vi alle kender.
Den kan lamme os, holde os tilbage og skabe tvivl, når vi står overfor et vigtigt valg. Den kan også få en anden maske. Den, der går i kamp, med overdreven selvsikkerhed eller konfliktsøgende adfærd.
Uanset, hvor modige eller umodige, vi måtte føle os, så er frygt vores følgesvend på livsrejsen.
Frygt er derfor også en stor rolle på The Hero’s Journey – helterejsen. Her møder helten udfordringer, tvivl og mørke skygger, før hun finder ny styrke, ro og indsigter.
Hvorfor spiller frygt en central rolle i Hero’s Journey?
I Joseph Campbells model for Hero’s Journey træder helten ud af det kendte og ind i det ukendte. Det er her, frygten viser sig. Den opstår ikke, fordi vi gør noget forkert – men fordi vi er på tærsklen til forandring.
Frygt er portvogteren. Den tester vores vilje til at gå videre. Og den peger ofte på det sted, hvor vores dybeste udvikling ligger gemt.
Når vi tør se frygten i øjnene, opdager vi, at den sjældent handler om reel fare. Den handler om vækst, om at bryde gamle mønstre og om at turde træde ind i et nyt kapitel af vores personlige rejse.
Frygt som kompas – ikke fjende
Vi er ofte opdraget til at se frygt som noget, vi skal undgå. Men i virkeligheden kan frygten være vores stærkeste kompas. Den fortæller os, at vi står foran noget vigtigt.
Hvis du mærker frygt, er det en invitation til at reflektere. At bremse op og se indad.
Gode spørgsmål til dig selv, når du møder frygt:
Er min frygt en advarsel, jeg skal lytte til?
Er den et signal om, at jeg er på vej mod noget, der virkelig betyder noget for mig?
Gad vide, hvad jeg prøver at beskytte?
Er der noget i mig eller i nogen, jeg forsøger at holde tilbage?
Hvad koster det mig, at gøre disse anstrengelser for at holde mig selv eller andre tilbage eller det, som jeg er så optaget af at beskytte?
Når vi lærer at aflæse frygtens signaler, bliver den en guide på vejen – ikke en blokering.
Lille øvelse: Hvilken rolle spiller frygt i dine valg?
Prøv at tænke på et valg, du står overfor lige nu – stort eller småt.
-
Læg mærke til, hvor frygten dukker op.
-
Spørg dig selv: Hvad forsøger forsøger at jeg beskytte? Er der mon en længsel i mig, forbundet med denne frygt? (Tryghed, Kærlighed, Nærvær, Synlighed, Omsorg …)
-
Forestil dig, at frygten peger som en pil på dit kort. Hvad er det for et landskab, den viser dig hen imod?
Ofte gemmer der sig en længsel eller en drøm lige bag frygtens dør.
Joseph Campbell sagde således om frygt.
“The Cave you fear to enter holds the Treasure you Seek”
Den hule, der fylder dig med frygt, har netop også den skat, du længes allermest efter.
Hvis for eksempel din frygt for konflikt gør, at du holder dig selv tilbage i samtaler på job eller i dine nære relationer, så kan det være, at du samtidig overhører en længsel i dig om at stå tydeligere i verden. At være en, der står stærkt og lysende.
Helten i dit eget liv
Hero’s Journey er ikke kun en myte. Det er også din indre spirituelle udviklingsrejse. Hver gang du mærker frygt, står du i virkeligheden midt i en mulighed for at vokse.
Så næste gang frygten banker på, kan du se den i øjnene og sige:
“Tak. Du viser mig, hvor det vigtige ligger.”
Det er netop dér, din helterejse begynder.
Hvis du gerne vil dykke længere ned i temaet er du velkommen til at lytte med på podcasten Magic Monday. Du finder den på Spotify, Podimo, Itunes eller hvor du holder af at lytte.
Frygt
Hero’s Journey / helterejse
Personlig udvikling
Mod og frygt
Hvordan håndtere frygt




