Det indre barn. Din sårbarhed og dit sande kald
The Hero’s Journey, Indre Barn og A Course in Miracles
Når helten træder ind i hulen – mørket, for at møde det ukendte, det allermest sårbare, sker der noget særligt. Det er her, hvor noget i os, må konfronteres, før det kan forløses.
Og ofte venter barnet der.
Det barn, du engang var. Måske har du glemt, hvordan det var. Barnet i dig, med store øjne. Med håbet. Med smerten. Med længslen. Med uskylden.
En af de visdomsbøger, jeg igen og igen vender mig mod er A Course in Miracles. Her taler vi om de dele af dig, hvor du har glemt, at du er elsket. De steder, hvor egoet har plantet en fortælling om skyld, utilstrækkelighed og adskillelse.
Og det er netop dér – i hulen, i mørket foran din indre drage, i den lagrede barndomserindring – at dit sande kald findes.
“The cave you fear to enter
holds the treasure you seek”
Joseph Campbell
Når du mærker kaldet – vil det lille barn måske stritte imod
For det kald, du mærker som voksen, kan røre ved gamle drømme. Uindfriede ønsker. Stemmer der engang sagde: “Det kan du ikke.” Eller “du må ikke tage for meget plads.”
Når du tager de første skridt mod dit kald – den nye karriere, den nye relation, det kreative projekt – så er det ofte dit indre barn, der bliver bange. De dele af dig, som ACIM taler om. I The Hero’s Journey, ville man tale om dine drager.
Og i stedet for at bekæmpe frygten, kan du vende dig mod barnet. Sætte dig ved siden af det. Og sige:
“Jeg ser dig. Jeg tager dig med.
Du skal ikke mere gå alene.”
ACIM og Helterejsen: To sprog – samme kærlighed
I A Course in Miracles lærer vi, at frygt er en illusion – og kærlighed er det, vi er. At vi har glemt vores sande natur, men at vi kan huske igen.
I The Hero’s Journey bevæger vi os gennem mørke og modstand, kun for at opdage, at kraften hele tiden har boet i os.
Det indre barn er ikke kun et sår, der skal heales. Det er også din nysgerrighed, din kreativitet, din evne til at elske uden betingelser.
Og når du går rejsen med både mod og blidhed, vil du opdage, at du ikke behøver “overvinde” noget. Du skal huske det, du er.
En invitation:
Sæt dig i stilheden i dag.
Mød det barn, du engang var. Tag dig tid og vær tålmodig og nænsom.
Spørg det:
Hvad længes du efter, at jeg gør nu?
Måske hvisker det noget, du har glemt.
Noget, du dybest set altid har vidst.
TAG DIN HERO’S JOURNEY – MENTORFORLØB
eller