Du vælger selv, hvor dybt du vil gå, og hvor aktivt du vil arbejde med din proces – og dermed reelt også, hvor lang tid du vil bruge på det.
Forløbet er struktureret som et 9-12 ugers forløb, hvor vi mødes 5 gange til masser af faglig undervisning. Ialt mere end 20 lektioner live undervisning med Nana Askov. Mellem vores undervisningssessioner er der indlagt god tid til refleksion, øvelser og daglig sparring, så du forløbet igennem har rig mulighed for både at udforske de relevante værktøjer i Hero’s Journey og forfølge forskellige veje ind til dine egne svar.
Motiveres du af fællesskabet med andre, kan det også anbefales at afsætte lidt tid mellem de fem undervisningssessioner til at deltage i forløbets private facebook-gruppe. Her kan du dele dine successer, strategier og erfaringer med de andre deltagere i kursusgruppen, og lade dig inspirere, når Nana Askov lægger refleksioner ud og svarer på spørgsmål.
Online har du samlet set adgang til 9,5 times video- og audiolektioner, hver især af mellem 2 og 30 minutters varighed. Dem kan du benytte efter behov til at supplere live-undervisningen. Der er også syv meditationer af 9 til 37 minutters varighed, som du både kan bruge løbende gennem kurset og efterfølgende, hvis du gerne vil tappe ind i den samme stemning igen. Derudover 19 skræddersyede øvelser, som de fleste gør på 5-10 minutter, og som er tilrettelagt til at føre dig videre ad dit spor.
Hvis du gerne vil vide endnu mere, er der også et herligt bibliotek af historier og refleksioner og videoklip, som du kan dykke ned i. I alt cirka 2,5 times inspiration.
Du vælger som nævnt selv, hvor dybt du vil gå, og i hvilket omfang du vil benytte online-materialet. Du kan sagtens følge den fysiske undervisning alene – men får selvsagt dybere forståelse for både dit eget livsformål og Hero’s Journey, og styrker dermed i endnu højere grad din evne til at skifte retning i livet, hvis du også tillader dig selv at dykke ned i de forskellige online-ressourcer på egen hånd.