Selvindsigt

Sætter du mål med dit ego? Om at lade sig guide

Her deler jeg en lille øvelse, der hjælper dig med at undersøge dine mål og genkende, hvor de kommer fra.

Du er på en rejse, hvor du har et purpose. Der er en grund til, at du er her, at du er lige netop, som du er skabt. Med dine særlige talenter, dine præferencer og din historie. Både den smertefulde og skamfulde del af din fortid såvel som de glimt af lykke, opfyldelse og ekstase, du bærer i dine erindringer.

Alt i dig er vævet sammen af en højere intelligens. Med et formål. Dit purpose.

Det er ikke ligegyldigt, hvad du gør. Og du er ikke ligegyldig. Men for at følge den større plan, må vi i højere grad træne evnen til at mærke og lytte, fremfor at definere og kontrollere.
Når du sætter mål med din viljestyrke – fra egoet er der en risiko for, at de mål, du har sat dig, reelt bringer dig på omveje. Også selvom dit mål umiddelbart virker vigtigt for dig. Det er en undersøgelse værd. En undersøgelse af, om dine mål er viljebaserede – altså fra egoet, eller om du lytter til dit højere selv.

Egoets mål

Mange af de mål vi får sat efterlader os med en masse besvær, fordi de er bundet op på at undgå noget, eller at gøre noget, vi faktisk ikke har lyst til.
Hvis du gerne vil lade dig guide mere og ønsker en tilværelse, hvor du er i synk med det, der føles som en større plan og en sandhed for dig, er der en anden måde at sætte gang i din fremdrift på.

Joseph Campbell, som står bag The Hero’s Journey har en poetisk måde at formulere det på.

The goal of life is
to make your heartbeat match the beat of the universe,
to match your nature with Nature

At lytte og mærke efter – overgivelsen

Der findes en vej, hvor vi ikke sætter mål ud fra viljekraft, men i stedet giver os tid til at lytte.

I stedet for at sige: “Sæt mål” her i årets begyndelse, så siger jeg: “Go easy”.

Jeg pakker mig selv ind i omsorg. Og jeg observerer mere, end jeg definerer. Jeg laver ikke planer og strategier og årshjul. Når jeg kontrollerer mig selv og prøver at lægge for stramme strukturer ind, kortslutter jeg min egen evne til at lytte. Jeg bider tænderne sammen og mister min fintfølenhed.

ØVELSE

Hvis du vil have fremdrift mod dit purpose, kan du stille dig selv disse spørgsmål, når du sætter mål:

1 Sætter jeg mål, der handler om at bevæge mig væk fra noget: Opsigelse fra dit arbejde, skilsmisse, kedelig hverdag osv.

2  Sætter jeg mål, der handler om andres anerkendelse: Slankekur, succes, forfremmelser, hurtig indtjening osv.

3  Sætter jeg mål, der forsøger at tilfredsstille min egen indre dommer: Hvis jeg ikke er den bedste, så …, jeg er kun værd at elske hvis jeg … , jeg skal være … osv.

Kan du sige ja til et af disse spørgsmål, kan det være mere vilje og ego, end purpose, der er drivkraft. Og så er det måske tid at stoppe op.

Tillid til rejsen – også til kriserne

Og husk, at det er okay, at vores rejse ikke har en lige kurve. Det er meningen, at der skal opstå udfordringer, afledninger og frygt. Det er en del af helterejsen.
Det er også det, Joseph Campbell lærer os: at hvilken som helst udvikling byder på kriser, men vi kan måske lære at nyde rejsen mere, når vi kender skridtene, og når vi er bevidste om de skridt, der er.

Gratis inspiration til dig

Lyt til hele månedens minitema om at lade sig guide og sætte mål, der reelt giver mening

LIVE: HVER TIRSDAG OM HERO’S JOURNEY