Freedom to Live – step 12. Det sidste step på rejsen

Helten har været modig. Helten har modtaget sit kald, mærket modstand men er alligevel trådt igennem porten. Helten har været fanget i hvalens mave, har ladet sig friste af sirenerne, kæmpet med drager og internaliseret den nye læring. Nu er det tid til at mærke frihedens vingesus efter helterejsen.

Jeg er i gang med at skrive bogen om Hero’s Journey på dansk. Hero’s Journey er et stort og meget nuanceret værk. En guide til livet, viderebragt fra alle tiders lærermestre, filosoffer og storytellere. I disse uger får du et sneakpeak. Her deler jeg et meget kort overblik med nogle af de vigtigste steps her på bloggen. Læs eller genlæs de første steps.

På det sidste step vil du se, at du har forandret dig. Og at din virkelighed omkring dig også må eller nærmest automatisk vil forandre sig. Her opdager du, at det, der engang var svært, er blevet lettere. Du er vokset. Du har frihed til at være dig på et helt nyt niveau.

Step 12: Freedom to Live

En af mine kursister havde i årevis brugt sine morgener, før børnene vågnede, med meditation, skrivning og god tid til at drikke sin kaffe, mens hendes blik hvilede på de skyer, der stille drev forbi. Hun havde behov for at starte dagen sådan hver dag, fordi hun havde været gennem en længere periode med sygdom, dødsfald og deraf stress og depression – så de langsomme, nydelsesfulde morgener blev en slags terapi, der gjorde, at hun kunne starte dagen fint og bedre holde kursen i løbet af dagen. Det betød så også, at hun stod op et sted mellem klokken 4 og 5.

En dag satte hun sig ved morgenbordet med sine to skolebørn klokken 7 og opdagede, at hun for første gang i årevis havde sovet “længe” og slet ikke havde siddet i stolen med kaffen endnu. Det gik op for hende, at hun nu formåede at stå op og have et behageligt mindset fra første øjeblik. Dette blev en ny tid for hende, hvor hendes liv var klart til at løfte sig til det næste niveau, som lå foran hende. Dette var step 12, Freedom to Live, på den helterejse, hun tog på det tidspunkt. At gå fra komplet udmattet til være handleklar med lys i øjnene.

På dette step har helten lært sig selv bedre at kende. Her ved du mere om, hvad du kan, og hvad du ønsker dig af livet. Du er i ro med at indgå de kompromiser, der skal til for, at du kan leve det liv, du ønsker. Du er vendt hjem, nu mere vis.

Du har taget kampene, og du er trådt i karakter. Nu har du det sådan her: “Dette er sådan, jeg er. Jeg er fri med det!”

Når du vender hjem med ny viden, er der et ønske om at give det, du har lært, videre til verden. Dette kan resultere i et nyt kald.

The Hero’s Journey er cyklisk. Det vil sige, at livet fortsætter – og helten vil modtage et nyt kald. Med din viden om de steps, du vil gennemgå, når du modtager kaldet, bliver hele rejsen mere meningsfuld. Du kan gennemgå den med større bevidsthed, mod og begejstring, og det gør en verden til forskel.

LIVE: HVER TIRSDAG OM HERO’S JOURNEY