Små tips til din ferie efter din enneagramtype

En sommer-guide til at holde pauser, der nærer din enneagramtype

I disse dage holder mange af os ferie.

Pauserne er noget af det vigtigste for at vi kan udvikle os. Vidste du for eksempel, at du booster din evne til at indlære, finde løsninger og se nye muligheder, når du træder ud af dine handlinger og holder pause.

Det er lidt som at trække vejret. Vi skal både trække vejret ind, og vi skal ånde ud.

For nylig havde jeg en ung kvinde på et af mine hold. Hun har trænet heste i mange år. Da jeg underviste i en særlig metode til at udvikle sin kreativitet, fortalte hun, at det faktisk er præcist det samme princip med heste.

Når man træner en hest, får de rigtig meget undervisning. Dagligt i visse perioder. Men man giver dem også nogle måneders pause. Der sker nemlig det magiske, at når de kommer tilbage i træningen efter pausen, og så er de på magisk vis blevet langt bedre.

Sådan fungerer det menneskelige sind faktisk også.

Her deler jeg ni måder du kan holde pause på. Hvis du kender din enneagramtype, kan du sikkert genkende dig selv i det. Men ellers vil jeg anbefale, at du læser dem alle og mærker, hvilke der kunne passe lige til dig. Vi kender alle typerne i os selv – men nogle bedre end andre 😉

Enneagramtype 1:

Når du er udenfor i naturen, så prøv at lægge mærke til, hvordan kaos og orden tilsammen giver en naturlig skønhed og et perfekt økosystem. Det kan være en skovbund for eksempel. Læg mærke til, hvordan gamle døde grene eller træstammer giver den perfekte grund for ny grøn og smuk vækst. Hvordan det hele er forbundet i smuk harmoni. Det er med dig, ligesom i naturen. Alt det, der kan virke uperfekt er netop det, der gør dig hel og dermed perfekt. Sæt dig i en skov eller ved en vild mark og tag det hele ind. Ukrudtet, de afblomstrede planter og dem der står i fuld flor. Nyd det guddommelige skaberværk og husk, at du ligeså er skabt af samme guddommelig kraft.

Enneagramtype 2:

Pause handler om dig. DIG. Dine behov. Hvad med at prøve en masse forskellige aktiviteter af. Cykling. Badning. Gåtur. Meditation. Ligge i en hængekøje. Drik kaffe. Eller måske vin til formiddag? Mærk efter hver eneste gang, du går ind i en aktivitet. Hvad kan DU rigtig godt lide at gøre lige nu? Hvis du nu skulle være rigtig kærlig ved dig selv og bare give dig selv kompromisløs jeg-tid? Uden at tage hensyn til resten af familien eller de venner, der er omkring dig. Husk for hver gang, du tillader dine behov at få plads, vil du føle dig hel og elsket. Og dermed vil du også vise dem, der elsker dig, at de er elsket.

Enneagramtype 3:

Sluk alt hvad der hedder sociale medier, mails og arbejde. Træk stikket. Sæt dig og betragt en frisk grøn græsplæne. Læn dig ind i visheden om, at græsset gror helt som det skal, uden at du skal gøre noget. Eller læg dig på stranden og observer bølgerne. Læg mærke til, hvordan de trækker ind og skylder ud. Små kærlige skvulp – helt af sig selv. Det eneste, du skal, er at nyde Guds skaberværk. Sådan er det det også med dig. Betragt dig selv. Og mærk hvordan dine celler vibrerer. Mærk dit åndedræt og dit hjerte, der banker. Alt sker helt af sig selv.

Enneagramtype 4:

Gå udenfor. Sæt dig et sted, der inspirerer dig. Et sted, hvor du kan suge skønheden, farverne og duftene til dig. Læg mærke til, hvordan hver en blomst er unik. Hvordan hvert et træ i skoven er sit eget. Ligesom stenene på stranden. Men læg også mærke til, hvordan hvert træ tilsammen udgør en skov. Hvordan de forskellige blomster tilsammen skaber et bed og hvordan stenene og sandet på en strand til sammen giver et smukt billede af vandkant. Vi er alle forbundet og vores forskellighed er kun med til at gøre vores fællesskab smukkere. Ligesom du er helt særlig, og derfor passer perfekt ind i helheden blandt alle de smukke individer, du er sammen med.

Enneagramtype 5:

Tænk gerne udendørs fysiske aktiviteter ind i din ferie. Aktiviteter, hvor du kan forbinde dine tanker, din mavefornemmelse og dine følelser. Det kan være havearbejde, hvor du mærker styrken i dine arme, følelsen af jord mellem hænderne og hvor du samtidig kan fundere over, hvordan du plejer din have bedst. Du heler og lader op, når du får lov at brede din intelligens ud og sætte alle intelligenserne i dig i spil. På samme tid. Mærk hvordan tanke og handling er forbundet. Intet er kun i dit hoved.

Enneagramtype 6:

Tilbring masser af tid udenfor i naturen i afslappende ro – gerne med masser af alenetide. Slip alle pligter. Alle pligter! Inviter pyt-manden med på turen. Når bekymringer eller ”hvad-nu-hvis-”tanker begynder at dukke op i din bevidsthed, så observer dem med kærlighed. Tillad dem, at være i dig. Men lad dem være, som man ville gøre med en bi, der flyver forbi dit synsfelt. Det er ikke nu skal lytte til dem eller løse noget – hverken praktisk eller teoretisk. Spørg dit hjerte hver eneste dag: ”Hvad kunne jeg se bort fra i dette nu, og hvordan er det så at være mig, når jeg tillader mig selv en pause fra enhver bekymring?”

Enneagramtype 7:

Har du tænkt over, at der er masser af aktiviteter, du aldrig har prøvet før? En cykletur. En vandresti. Et museum eller en strand, du måske aldrig har prøvet før. Det kan også være at genfinde smagen af pluk-selvjordbær fra din barndom. Dyk ind i en god bog, eller kig op i himlen med ny opmærksomhed. Nyd eventyret på egen hånd. Sug det ind i al sin enkelthed, og lad det opfylde dig. Hvis du mærker en ubehagelig følelse eller tanke, så lad den komme. Bare vær med den. Den går over af sig selv, når du tør være stille længe nok med den.

Enneagramtype 8:

Giv den gas. Træn i skoven, på stranden eller bestig et bjerg. Træning og fysisk aktivitet udenfor i naturen er vidunderligt og helende for dig. Lad kroppen hjælpe dig med at processe dine følelser. Hvad enten det er vrede, utålmodighed eller afmagt, der sidder i dine muskler. Tillad dig selv at være 100 procent til stede med alle dine følelser og nyd styrken og livskraften i din krop. Når du så er færdig, så sæt dig med din ægtefælde, din ven eller dine børn og del din visdom og følelser og tanker med dem. Tillad dig selv at være åben, nysgerrig og sårbar. Eksperimenter med følelsen af tillid. Tillid til dem, du åbner dig for. Tillid til naturen omkring dig.

Enneagramtype 9:

Udvælg nogle aktiviteter i naturen, som du elsker, og som du ved vil fylde dig med indre fred og munterhed. En tur i kajak eller kano. Svømmetur eller paddleboard. Yoga i haven eller på en strand. Tag mod til dig og risiker harmonien i familien, hvis dem du er på ferie med ikke vil det samme som dig. Husk, i behøver ikke gøre det samme, for at mærke den forbindelse af samhørighed, som du elsker. Lad ikke de andres behov få dig til at udsætte dine aktiviteter. Din stemme betyder noget. Og vent og se, måske vil de blive inspireret og tage med dig. Ellers kan du jo altid dele din oplevelse med dem senere.

Og vigtigst af alt – uanset hvilken type, dit ego identificerer sig med, så er der EN aktivitet jeg ikke kan anbefale nok.

MEDITATION

Måske er det netop i denne sommer, du skal få etableret din daglige meditationspraksis. Jeg mediterer hver eneste dag.

Hver eneste dag!

Og mindst en halv time, sommetider mere.

Det er nok den ene aktivitet, jeg aldrig glemmer.

Det er her, du forbinder dig med din sjæl. Den del af dig, som er så meget større end dit ego.

Hvis du trænger til at komme i gang har jeg udviklet et onlineforløb, hvor du lærer at meditere efter de ældste traditioner. Du får undervisning, indtalte guidede meditationer, som er dine til evig tid og du får en meditationsplan. Allerede efter de fem første dage vil du mærke resultat. Dette er videnskabeligt bevist.

START I DAG. TILMELD DIG HER

Hvis du har lyst til noget lidt mere eventyrligt har jeg skræddersyet og indtalt disse 7 meditationer. De passer til forskellige steps på The Heros Journey – og du kan frit bruge dem, så de passer med der, hvor du er henne på rejsen, eller til at booste en frekvens på et af de trin, du er klar til at undersøge.

LIVE: HVER TIRSDAG OM HERO’S JOURNEY