Er der sammenhæng mellem dit indre liv og dit ydre liv?

Jeg har netop været i Vejle for at holde oplæg på en vejlederkonference. Mit oplæg handlede om, hvordan vi kan bruge fortællinger og eventyr i vejledningen af unge mennesker, når de skal vælge uddannelse.

Faktisk gælder det alle alderstrin.

Igen og igen står vi en livssituation, hvor vi skal træffe et valg. Et valg, som ofte vil føre en forandring med sig.

Måske kender du til at udsætte valget?

Måske kender du til at gå i tankespin over konsekvenserne af det valg, som du ved ligger foran dig?

Måske er der mange stemmer inden i dig og rundt om dig – og hvilken af dem er den rette at lytte til?

Jeg vil starte med at dele dette citat, som jeg overvejer at få printet ud over hele min væg i stuen.

Life is not a problem to be solved, but a mystery to be lived

Joseph Campbell

Når vi er spundet ind i tankemylder, modstridende følelser, frygt og dybe længsler og drømme, der kæmper med mod og handlekraft, så får vi let en oplevelse af, at livet er et problem. Eller en uendelig stribe af problemer, der skal løses.

Når du læser dette, så vil jeg huske dig på, at dit liv er et eventyr.

Et mysterium, som du ikke kan regne ud. Men du kan opleve det. Du kan sanse det. Du kan frydes over, at stå midt i det – selv når orkanen blæser omkring dig, og smerter, sorg eller nedgang er en medspiller på din scene.

Eventyr og myter er sande. Det var Joseph Campbells budskab. De er et billede på det indre liv, der hele tiden er i dig, mens du går rundt i verden. De er et billede på, hvordan du oplever verden.

Og når du dykker ned i dem, tager myterne til dig og bringer dem frem i lyset, så vil du se dig selv i et klarere lys.

Dit indre liv er lige så virkeligt, som det ydre liv

Du har et INDRE LIV. Såvel som et YDRE LIV.

De to er forbundet.

Og når vi skal træffe valg. Så er det INDRE LIV en guide til os.

En guide, der sikrer, at det bliver et autentisk valg. Et bæredygtigt valg, fordi det stemmer overens og giver os en følelse af resonans. En oplevelse af, at livet er kærligt og at der er plads til HELE dig. At du ikke skal justere, undertrykke eller lave dig om for at passe ind.

Det sværeste, vi kan opleve, og som mange unge mennesker måske særligt er ramt af i vores tid er følelsen af disresonans mellem deres INDRE VERDEN og den YDRE VERDEN.

Måske kender du den også i dig.

Jeg kender den i mig.

Husk at de er forbundne de to verdener. At dit indre liv – dit eventyr er ægte. Lige så virkeligt som stigende priser på gas og madvarer, mødetider og mails.

Mytens kraft er også i dig

Mytens kraft har boet i os siden vi betrådte jorden første gang. Hulemalerierne, tragedier og sagn. Fortællingerne og genfortællingerne. De afspejler alt det, det ydre øje ikke kan se. Alt det, der foregår inden i os. Alt det, vi bare kan mærke.

Husker du at lytte til dem, når du skal træffe valg?

Der er allerede solgt en del pladser på mit mentorforløb, hvor du får hjælp til at dykke ind i dit mytiske univers og forstå hvilke kodninger, du har med dig. Kodningerne i dig har en afgørende betydning for din evne til at træffe valg. Både når det kommer til dit arbejdsliv og i dine relationer.

Du er velkommen, hvis du mærker, at det er tid.

Læs mere her

Du er også velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål til forløbet.

Skal du have en af de 12 pladser på mit MENTORFORLØB?

LIVE: HVER TIRSDAG OM HERO’S JOURNEY